Kontakt BCC

Nyt medlem eller....

info@bornholms-cycle-club.dk

Hovedsponsorer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Støtter også BCC

 

 

BCC, dopingfri cykling

 

Del på facebook
At være medlem i BCC Udskriv Email

Hvis du har lyst til at blive medlem af BCC kan du benytte kontakt mailen på forsiden. Du kan også kontakte et medlem af bestyrelsen.
Du er selvfølgelig altid velkommen til at køre med på vores træningsture før du eventuelt beslutter dig for et medlemsskab.

Læs mere om MTB træning og træning på landevej.

Kom godt i gang som nyt medlem

”Den første tur
Medlemmerne følges ad de første 5-10 km og her vil du finde tempoet ganske behageligt, du har måske så meget overskud at det ligefrem går for langsomt. Spar imidlertid på kræfterne, for efter opvarmningen bryder helvede som regel løs. Gruppen inddeles typisk i flere hold og her er det vigtigt ikke at starte på det forkerte hold. Lad dig ikke snyde af, at der måske kører et par søde piger på det hurtige hold. De har masser af ”kilometer” i benene og inden længe vil du se dem, forsvinde over den næste bakketop.
Hvis du vælger B holdet er det vigtigt at spare på kræfterne, der er lang vej hjem!
Lægger du dig i front og trækker igennem bliver du hurtigt træt og nogle af de gamle medlemmer vil øjeblikkeligt se det som en udfordring, så vær lidt ydmyg. Der kommer masser af lejligheder til at vise hvad du kan.

”De uskrevne regler”
Cykling er en meget teknisk disciplin, så du vil utvivlsomt blive råbt ad når du umotiveret hugger bremsen i eller slår et slag. De mener det ikke så slemt, men det er vigtigt at der bliver gjort opmærksom på disse farlige situationer. Kør forsigtigt og spørg de andre til råds, de vil hellere end gerne belære dig om kunsten at køre i et felt.
Enhver cykelklub har en usynlig hakkeorden og du vil måske opleve at din nye italienske fuldblodsracer knapt nok vækker opmærksomhed, hvorimod et nyt sæt hjul hos en af de “gamle” skaber decideret sammenstimlen.
Hertil er kun at sige - hold ud. Selvom det måske kan opleves anderledes er klubben glad for det nye medlem og når du har fundet din plads og vænnet dig til klubbens “takt og tone” er det faktisk ret hyggeligt at træne sammen med andre.

”Det at køre i gruppe”
Som nævnt er cykling en teknisk disciplin og når der køres i gruppe, forventes det at man er bekendt med reglerne og at man bruger den indvendige side af hoved, det er ikke altid det indtryk man kan få når man ser en gruppe cykelryttere på landevejen!
Der hvor vejen og trafikken tillader det, køres der oftest to og to ved siden af hinanden, man forsøger at ligge tæt for at give de bagved liggende læ, prøv hele tiden at holde en konstant kort afstand til den foran kørende, hvis der opstår for meget afstand mellem parrene vil de bagerste i feltet opleve, at skulle køre med meget skiftende hastighed (rykke). Der er intet krav om at man SKAL tage føringer, men ligger man fremme i feltet er det svært at undgå.
I feltet skal man være meget opmærksom, kig altid fremad og hold øje med den forankørende. Selv om der råbes fra de bagvedkørende, så hold koncentrationen og øjnene på de forankørende. Sidder du i føring (front) må du ALDRIG holde op med at træde, svinge eller foretage andre ukontrollerede handlinger uden først at have givet tegn hertil – det kan få katastrofale følger for de bagvedkørende.
Ved stop råbes der først ”se op!” og derefter kan man begynde at nedbremse. Ved retningsændringer råbes der ”Højre/Venstre” og der gives tegn med hånden i god tid. Ved skift i forbindelse med føringer råbes der ”Skift” og man træder lidt ekstra til for at komme fri af feltet og så slå man ud til siden og lader sig falde tilbage langs feltet, indtil man kan indtage sin plads bagerst i feltet.

”Tekniske uheld”
Når der køres i gruppe, er det vigtigt at der ikke skabes unødige risiko for uheld/styrt og det er derfor vigtigt at man giver tydelige tegn. Sker det at man få et teknisk uheld (gælder ikke ved løb), så råbes der ”Defekt” og man forsøger at trække ud af feltet til henholdsvis højre/venstre side. Den makker som man sidder ved siden stopper også, men feltet fortsætter fremad. Når feltet kommer frem til den næste naturlig mulighed for at stoppe, vendes der og man kører tilbage til den ”uheldige”. Der bør altid forblive mindst én person sammen med den som får defekt.

Husk !
Vi er ofte en stor gruppe ryttere samlet, derfor er der langt fra den bagerste til de forreste i gruppen. Alle har derfor pligt til at sikre sig, at budskaber om defekt, retnings ændringer, huller i vejen eller andre forhindringer kommunikeres videre til dine klubkollegaer, det er jo ikke nok du ved hvad der sker.

Senest opdateret: Tirsdag, 19. Juli 2016 10:29
 

Bornfondo

 

Bornholm Rundt

Joomla Templates by Joomlashack