|
BCC-nyt januar - februar 2012 |
|
|
|
Onsdag, 25. januar 2012 22:27 |
|
Ekstra brænde i brændeovnen, sluk fjerneren, luk katten ud, læg konen i seng, skænk en ekstra kop te, smid de barberede ben op i divaneseren, træk svigermors hæklede slumretæppe du fik i julegave op til midt på brystet, placer puderne rigtigt i rygge og nyd det - tak til Holger for hyggetime med det nye BCC-nyt. Link til BCC-nyt januar februar 2012.
|
|
|
Kontingent 2012 |
|
|
|
Onsdag, 11. januar 2012 23:16 |
|
Kære medlem af BCC - husk at betale kontingent for 2012 inden 1. februar.
Det klares lettest med en bankoverførsel - læs hvordan her |
|
GT - Rønne Cykelforretning MTB cup, 3. afdeling. |
|
|
|
Lørdag, 7. januar 2012 17:48 |
|
Emil Toudal vandt 3. afdeling foran Niels Toudal og Jonathan Lundin. Med to afdelinger tilbage og én "fratrækker", så ligger Emil for første gang i spidsen foran Jonathan og Niels.
Per Clausen havde lagt en nye rute ved Onsbæk som var hård - rigtig hård - ved rytterne. Ikke bare var skovbunden blød, men der var rigtig mange små stigninger, små tekniske momenter og skarpe drej som hele tiden tog fart og moment ud af cyklen og sugede kræfterne ud af benene. Den hårde rute og ryttere der bare vil frem presser materiellet til det yderste, og to defekter hos rytterne i 3. afdeling vidner om at alt kan ske i MTB.
Det var en fornøjelse at se flere nye ryttere til start, som alle fik en dejlig time intensiv MTB i skoven ved Onsbæk. Næste løb, 4. afdeling, køres på samme rute ved Onsbæk lørdag den 11. februar.
Resultatliste efter 3. afdeling
Det skal du se: Peers video af 3. afdeling på Youtube.
|
|
GT - Rønne Cykelforretning MTB cup |
|
|
|
Fredag, 6. januar 2012 10:49 |
|
Lørdag den 7. januar kl 10:00 går starten til 3. afdeling af cuppen. Årets udgave af cuppen er ikke en gavebod, så der skal køres all in hvis man vil beholde sin placering. Vi ses i skoven!
Godt nok er der tæt konkurrence i toppen, men der er masser af plads på sporet til mange motionister. Cuppen har gratis deltagelse, så snyd ikke dig selv for at afprøve ruten. |
|
Stjerneløb 26. december 2011 |
|
|
|
Mandag, 26. december 2011 20:33 |
|
Hold da helt ferie hvor var det dog et fantastisk godt løb! Vejret var smukt, føret kunne ikke være bedre og konkurrencen benhård. Hvad mere kan en cykelrytter ønske sig til jul?
Magnus Cort var hjemme til jul, og ikke uventet kørte han en sikker sejr hjem foran Emil Toudal og Rasmus Pedersen.
Med stjerneløbet, årets bedste julegave til Bornholms cykelryttere, slutter BCCs løbskalender 2011.
Resultatliste stjerneløbet 2011
Start det nye år med at gøre noget mere ved din MTB cykling. Der er løb igen, GT - Rønne Cykelforretning MTB cup, lørdag den 7. januar. |
|
|
|
|
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>
|
|
JPAGE_CURRENT_OF_TOTAL |