Book 1:1 samtale
Se adresse

Indbydelse: 2. juni 2024, MTB Solskinsrace (Vestermarie Plantage)

« Tilbage
Dato: 29. maj 2024
Følg med på Facebook
Her ser du seneste updates! https://www.facebook.com/groups/DMKUngdomsCuppen/
 
Black NInjas & Bornholms Cycle Club byder velkommen til Solskinsrace.
I det følgende ses de specifikke informationer for løbet.
 
Dato & Sted
Søndag den 2. juni 2024 i Vestermarie Plantage, Bornholm.
Området er kommunalt og kan benyttes af alle. Der er samme dag både baneskydning og løb. Derfor bedes der om at alle tager hensyn til hinanden. Der vil være et enkelt sted på u9+u11 ruten som er sammenfaldende med løbet og der bliver afmærket en tydelig sluse.
Der køres mest på singletrack men der er også passager på bredere skovveje.
 
Adresse / parkering
Ørningevej 4, Vestermarie Plantage, 3700 Rønne.
Der må parkeres i den første lomme, men parkering tættere på Skydebanehuset er forbeholdt skytterne. Herudover må der parkeres langs Ørningevej på den strækning hvor vejen er bred nok til, at der samtidig kan komme tunge køretøjer forbi.
Start / målområdet er ind af en skovvej lidt længere nede ad Ørningevej, dette bliver tydeligt markeret. På denne vej henstilles der til ikke at parkere, da dele af den korte rute går her.
 
Program
Kl. 08.30 Udlevering af nummerplader starter
Kl. 08.30 Ruterne er markeret og der kan varmes op på dem
Kl. 09.30 Start 1 - der lukkes for flere omgange kl. 10.05
  • Kl. 09.30 Start U11
  • Kl. 09.33 Start U9
Kl. 10.35 Start 2 - der lukkes for flere omgange kl. 11.20
  • Kl. 10.35 Start U17
  • Kl. 10.37 Start U15
  • Kl. 10.39 Start U13
Kl. 12.00 Start 3 - der lukkes for flere omgange kl. 13.00
  • Kl. 12.00 Start alle
Præmieoverrækkelse efter hver start!
 
Indskrivning og tidtagning
RaceResult nummerplade med chip på. Nummerpladen skal placeres læseligt foran på styret.
Det må IKKE bukkes. Piberensere til montering fås ved udlevering af nummerpladen.

Tilskuere
Rytterne kan ses flere steder på ruten.
 
Ruter
Der er 2 ruter passende til de respektive starter og som alle kan køre.
Start 1: Ca. 1,4 km kuperet.
Start 2: Ca. 2,8 km med flere højdemeter og tekniske passager.
Start 3: Ligesom start 2.

Der markeres med røde flag og de steder hvor der er brug for tydeligere mærkning er der rødt afmærkningsbånd.
Under opvarmning er forskellen på de 3 ruter anvist med skilte.
Opvarmning på ruten er tilladt før kl. 9.30 og når hver starts løbstid er udløbet + ca. 5 min. Det bliver annonceret af speakeren.
 
Startrækkefølge
Samlet start i respektive klasser jævnfør propositionerne.
Rytterne kaldes frem i startnummer-orden.
 
Hvis du udgår!
Hvis du udgår på 1. omgang: Meld dig i mål, men vær opmærksom på at din chip ikke bliver registreret. Hvis du udgår efter 1. omgang: Du er på resultatlisten og der er ikke behov for at du melder dig i mål. Hvis du ikke fuldfører en senere omgang, skal du ikke gå over målstregen.

Særligt for U9
Det er tilladt for én forælder (voksen) at følge med rundt, bag barnet. Det er tilladt at hjælpe ved defekt, fx. kæden hopper af og naturligvis under hensyntagen til de øvrige ryttere.
Voksne skal naturligvis også bære cykelhjelm!


Resultater
Efter løbet kan resultaterne ses på tilmeldingssitet og med link i Facebook-gruppen.
Resultaterne er først officielle, når det fremgår af Facebook-siden.
 
Præmier
Der er medaljer til top-3 i de respektive klasser. Præmieoverrækkelsen sker hurtigst muligt efter hver af de tre starter.

Foto
Jesper Møller vil tage billeder på dagen.
 
Førstehjælp
Ved start/mål forefindes en mindre førstehjælpstaske.
 
Vis hensyn
Du skal udvise hensyn og respekt for andre, specielt ved overhalinger. Det gælder også de langsommere kørende, som også skal give plads til hurtigere ryttere.
Husk at udvise hensyn til andre gæster i løbsområdet og i skoven.
 
Det helt åbenlyse
  • Du skal bruge en godkendt hjelm – naturligvis, også under opvarmning på ruten!
  • Kun MTB (20”, 24”, 26”, 27,5”, 29”) er tilladt. Dine styrender skal være tildækket = ingen skarp kant.
  • Du må ikke skifte cykel under løbet og ikke overdrage din cykel til en anden = begge disk!
  • Husk dit affald, både ude på ruten og på stævnepladsen, brug de opstillede stativer.
  • Der er ikke omklædning/bad.
  • Der er toiletter lige ved start/mål.
  • Det er tilladt at modtage hjælp fra andre ved defekt på cyklen.
  • Ved din deltagelse, er det samtidig din accept af, at du er ansvarlig for egen person og materiel. Andre deltagere og/eller arrangører kan ikke gøres til genstand for et evt. senere erstatningskrav.
Kontakt
Mailto: ungdomscuppen@gmail.com

 
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
4. december 2024
Resultater - 2 afdeling af Fri Bike Shop Søndergade 7’ MTB Cup
1. december blev der kørt i ring (den Grønne Ring bag Bornholms Produkthandel)
22 var til start. Nina og Jørn Ole var ansvarlige for dagens rute som bød på mange udfordringer, masser af mudder og stejle opkørsler, hvor flere måtte løbe op.
Læs indlæg
16. november 2024
Resultater - 1. afdeling af Fri BikeShop Søndergade 7' MTB cup
Resulatlste fra dagens anstrengelser - 22 til start i 1. afdeling
Læs indlæg
11. oktober 2024
BCC Nyt september
Årets anden BCC-NYT nr. er på gaden!
Tak til BCCs nye redaktion for at vi stadig har et klubblad.
Indeholder bl.a.
-  løbsrapportager fra bl.a. BM på landevej og MTB, "Bornholm Rundt" og "MTB ORBEA Cup 2024"
- et længere portræt af excilbornholmske Emil Toudal, som huserer i den øverste elite i Danmark
Læs indlæg
Bornholms Cycle Club
Bellmansvej 22
3700 Rønne
Telefon: 28784706
E-mail: info@bornholms-cycle-club.dk
CVR: 25962796
Log ind
     
Bornholms Cycle Club | Bellmansvej 22 | 3700 Rønne | Tlf.: 28784706